Slægten - Hogrebe

SLÆGTEN - HOGREBE

VI KOMMER JO ALLE ET ELLER ANDET STED FRA...

W. J. Hogrebes bageri.

Svende og bagerjomfruer foran W. J. Hogrebes bageri i Ll. Sct. Hans Gade 19. Billedet er taget: ca. 1910.

 

Billede fra www.viborghistorie.dk . Originalen befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune

 

Købmand P. Guldbergs ejede karréen ved Store Sct. Mikkels Gade, Sct. Mathias Gade og Kompagnistræde. Her havde han butik, kontor, bolig, farveri og fra 1846 klædefabrik. I 1868 byggede Odin Bryggeriet en ny hovedbygning i Store Sct. Mikkels Gade, efter at det gamle bryggeri fra 1832 var brændt. Bryggeriet lukkede i 1987 og grunden blev solgt til bebyggelse (Odingården).

 

Ejendommen på nr. 2, som er opført i år 1900 af bagermester Hogrebe, blev fra 1903 til 1919 anvendt som ”Alderdoms Asyl”, i dag ligger her en restaurant i stueetagen. På hjørnet af Store Sct. Mikkels Gade og Sct. Mathias Gade lå den fornemme middelalderbygning, kaldet ”Budolfi kloster”, hvor Handelsbanken havde ekspeditionslokale fra 1908 til 1925. I nr. 21 havde KFUM til huse indtil 1913, hvorefter huset blev brugt til Kristeligt Soldaterhjem. I 1918 åbnede Biblioteksforeningen for Viborg Amt, oprettet i 1916, et folkebibliotek i en lejlighed på tredje sal i ejendommen på nr. 22, hvor det havde til huse indtil 1928. På husmuren på nr. 10 er opsat en mindetavle for forfatteren Nis Petersen (1897-1943), som boede her fra 1926 til 1929, hvor han begyndte at skrive romanen ”Sandalmagerens Gade”. Hans søster var gift med ejendommens ejer, skomager Ernst Pilgaard, som i 1917 havde startet en træsko- og tøffelfabrik.

Andre Hogreber på nettet:

  • musikhaus-hogrebe.de
  • ulrike-hogrebe.de
  • hogrebe.net
  • hogrebe-bedachungen.de
  • hogrebedesign.de

Saarland "Saarlied" (The Saar Song)

 

Words by: Richard Limberger and Karl Hogrebe

Music by: Karl Hogrebe

In use: 1948-1957 (as state song since 1957)

 

The Saarland, an industrial region in the Southwest of Germany, which shares borders with France and Luxembourg, was occupied by France in 1945 at the end of World War II. In 1947, the Saarland became an autonomous state, which remained under French military protection, also sharing an economical and monetarian union with France. When a national anthem was needed for an international soccer match, the "Saarlied" was chosen as the official national anthem of the Saarland. The original words were written in 1892 by Richard Limberger, the music was composed in 1921 by Karl Hogrebe, a music teacher from Saarbruecken. In 1950, the local government decided to alter the song by deleting the second verse and revising the third verse of the song, which emphasized the bonds of the Saarland with Germany. Herr Hogrebe was asked to do the revisions of the text.

 

Hent musikken på david.national-anthems.net/sar.html

HISTORISKE ARTIKLER AF WILHELM KJÆR JENSEN (min farfar)

 

 

Alfarveje i Randers amt

 

Rekonstruktion af de gamle alfarveje til Mariager før år 1800

Slægts- og egnshistorisk skribent Wilhelm Kjær Jensen, (tidl. kordegn) har forfattet en artikel i 1974 om de hedengangne alfarveje i Randers amt.(3) Fremstillingen bygger hovedsageligt på mundtlige erindringer og iagttagelser i terrænet efter spor af de gamle vejlinjer.

 

Kjær Jensens topografiske rekonstruktion tager bl.a. udgangspunkt i Videnskabernes Selskabs kort fra 1789, formodentlig som grundlag for forfatterens besigtigelse i marken. Han forsøger at kortlægge vejstrækninger vha. ”spormetoden”, hvor kort, spor i landskabet og erindringer menes, at kunne give et billede af, hvor tidligere vejforløb har gået.

 

Denne ”spormetode” har været populær at benytte til rekonstruktion af vejforløb helt op til nyere tid. For at få det optimale ud af metoden er det vigtigt at inddrage forskelligt skriftligt materiale fra vejens samtid udover de udendørs iagttagelser.

 

Følgende ældre alfarvejstrækninger og overfartsteder før 1800 har Wilhelm Kjær Jensen forsøgt at placere: 1) Mariager-Randers landevej; 2) Mariager-Dyrby-Randers vejen; 3) ”kongevejen” over Mariager-Kærby-Jennum til Randers, Gl. Jennumvej; 4) Mariager-Kastbjerg-Dalbyover-Udbyhøj færgested; 5) Mariager-Kærby-Hald-Tvede-Mellerup færgehavn.

 

 

Se yderligere på www.vejogbro.dk

 

 

 

”En spillemands dagbog”

 

Under denne titel skrev Wilhelm Kjær Jensen i 1980 en artikel i ”Østjysk Hjemstavn” om sin oldefar Frederik Pedersen, 1814 – 1887, der var urmager og spillemand i Stensballe. Nævnte artikel (19 sider) kan læses i læsesalen på Horsens Bibliotek eller lånes i kopi på Stensballe Lokalhistoriske Arkiv. Her bringes et sammendrag

 

Frederik Pedersen

Frederik Pedersen boede i Spægbogade 2 (huset er nedbrændt i 1978) og var kendt viden om som ”Frederik Møller”. Ud over at spille god musik var han kendt for at kunne holde disciplin ved arrangementerne. Frederik Pedersen førte gennem 52 år (1834 – 1886) regnskabsbog over sine musikalske arrangementer, og der var mere end 293, idet enkelte år var uden noteringer. Samtidig hermed (navn, sted, formål og afregning) skrev han små bemærkninger om diverse lokale forhold, der fortæller en del om mennesker og begivenheder i Stensballe og tilstødende sogne i 1800-tallet.

 

Han var født den 28. april 1814 i Blirup mølle - også kaldet Serridslevgårds mølle. Møllen var en vandmølle drevet med kraft fra den dér værende bæk. Han var søn af møllefæsteren Peder Svendsen og hustru Margrethe Nielsdatter. Det fremgår af dagbogen, at Frederiks bror Svend Pedersen overtog fæstet efter faderen. Endvidere fremgår det, at Svend Pedersen ofte assisterede sin bror med musik, når der manglede en makker ved større arrangementer. I regnskabsbogen noteres således af og til ”jeg gav Svend 3 Mk.”. Også Frederik Pedersen var ved mølleriet i sine unge dage. Derfor kaldes han ofte ”Frederik Møller”. Han begyndte at spille offentligt som 17-årig og var gift med Ane Marie Olesdatter.

 

Violinen var Frederik Pedersens foretrukne instrument, men når han af og til noterer ”at blæse” var det klarinetten, der anvendtes, især ved udendørs lejligheder. Det var jo i hoveriets tid og i ét – efter vore begreber – fattigt miljø, at Frederik Pedersen virkede, men han har næppe følt kårene særlig trykkende eller fattige. Hele bondemiljøet var jo meget homogent. Der var ingen væsentlig forskel på den almindelige levevis mellem fæstere, husmænd og håndværkere, præst og degn. At sidst nævntes boglige uddannelse har gjort sig gældende på en anden måde i det snævre bondesamfund er en kendt sag. Uden for dette bondesamfund stod ”Herskabet”, der i dagbogen repræsenteres af baron Kragh-Juel-Wind på Stensballegård, baron Wedel, Serridslevgård, forpagter Vigaard, Tyrrestrup og flere.

 

Frederik Pedersen synes at skelne mellem ”Bael” (bal) for det fine publikum og legestue eller dans for den almindelige almue. Under krigen 1864 er bemærket ”for de Militære”, ”Soldater Bael” osv. Det fremgår, at Frederik Pedersen et par gange har været indkaldt til korte militære skolinger i København. I øvrigt blev betalingen indsamlet blandt festens deltagere. 1 Rigsdaler (Rdl.) er ca. 2 kr.= 6 mark á 16 skilling. Efter 1875 regnes der kun i kroner og ører.

 

Eksempler på bemærkninger: 24/6 1837 spillede til et bryllup på Stensballegård, og det nævnes at juledag 1836 traf det sig, at der kom en mængde sne som dog ikke optøedes før end den 22. april, hvorved mange mennesker led stor mangel på foder til kreaturerne. – 2/7 1837 rejste jeg til København og kom igen til Jylland den 4. august og har i den korte tid endt min tjeneste hos kongen, boede hos P. Rasmussen, Rosengade 447. – Vinteren 1838 var meget streng og langvarig, langt hen i maj lå der store dynger sne, hvor solen ikke rigtig kunne skinne. – Vinteren 1840 var ikke mindre vedvarende, da jeg selv den 10. maj gik på is og sne, og langt længere lå der sne i skoven. – 20/7 1842 spillede indtil aften og om aftenen til dans på Serridslevgård for raps folkene (raspsen blev plejltærsket på marken med musikledsagelse for at markere rytme og tempo og for at bryde ensformigheden). – 20/1 1848 døde Kong Kristian den 8., altså må vi stoppe lystigheden for en tid ligesom da kong Frederik den 6. døde. – 4/10 1863 spillede til høstgilde hos baron Frederik Siegfried Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, Stensballegård. – 16/8 1871 spillede til selskab hos provst Høegh-Guldberg, Vær præstegård. – 20/7 1875 spillede til fest for folk fra Horsens hos Stine Skovfoged (et værtshus, der lå, hvor dér i dag ligger 3 huse på adressen Bygaden 72a, 72b og 72 c), og der noteres, at Stine Skovfoged synes at være en festglad sjæl (omtales i Gejlagers romaner). – 26/11 1880 spillede til et julebal hos Vigaard, Tyrrestrup, i øvrigt på 50 års dagen for min første fortjeneste for musik. – 2/1 1886 spillede for grevens folk på Stensballegård (lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg overtog stamhuset Stensballegård i 1867).

 

Frederik Pedersen er stolt af sit digterværk, men nu er hans travle spillemandsfærd til ende. Med sin musik har han utvivlsomt bragt glæde og fest til mange mennesker i en tid, da dans til glade spillemandstoner så at sige var eneste opmuntring i hverdagens slæb. Ikke alle notater er medtaget, men formentlig nok til at give et indtryk af spillemanden, hans virksomhed og det miljø, der var hans.

 

Frederik Pedersen døde i sit hjem i Stensballe den 9. maj 1887 (72 år), og hustruen den 20.januar 1888 (70 år). De ligger begge begravet på Vær kirkegård.

 

Se yderligere på www.stensballe-arkiv.dk

 

Wilhelm Kjær Jensen

 

Min farfar udgav og interesserede sig blandt andet meget om slægtsforskning og lokal historiske emner. Der er således flere steder gengivelser af nogle af hans artikler.

 

Email: martin@hogrebe.dk

Copyright @ All Rights Reserved